top of page
ROSE_MARIAJERNOV-4029.JPG

LIVING ASTROLOGY

EVENTS  FORLØB  CEREMONIER  ASTRO TALKS

ROSE_MARIAJERNOV-2370.JPG

MASTERCLASS I ESOTERISK ASTROLOGI

De 12 Astrologiske Arketypers Udviklingsrejse

For dig, som allerede kender lidt til den astrologiske verden og som ønsker at udvide din viden, forståelse og evner til at bruge astrologien i dit liv.

Denne Masterclass, er et dybdegående og levende studiegruppe forløb, hvor vi henover 4 aftener, åbner op for de 12 arketyper og deres udviklingsvej.

Fra de umodne og ubevidste lag i Månen, gennem de bevidste og kreative lag i Solen, til det udviklede, højt bevidste sjæle lag i Ascendanten. 
Udover rejsen gennem de 12 stjernetegn, vil vi også dykke ned i hvad der er levende i gruppen. Vi vil se på horoskoper og åbne op for en dybere forståelse for os selv og hinanden, være levende eksempler på astrologien unikke sprog.
Forløbet består af 4 aftener.


Vi mødes hver 3. torsdag fra kl. 17.30 - 21.00
på Nørrebro, med start den 21. august.

Pris: 1295 kr. for alle 4 aftener.

Du får din unikke horoskoptegning sendt inden start.
Denne Masterclass har plads til maks. 8 deltagere.

OVERSIGT OVER INDHOLD OG FORLØB

På hvert modul, vil vi tage udgangspunkt i deltagernes horoskoper, være vores egne levende eksempler på hvordan astrologien lever gennem os. Samlet vil dette forløb virke som en studiegruppe, hvor vi sammen udforsker, udvikler, oplever, udøver og erfare astrologiens sprog.
Det vil gøre forløbet til en terapeutisk oplevelse, med stor indre læring, øget indre bevidsthed og indre frihed til at være alt vi er - sammen.

1. MODUL | LUFT ELEMENTET

På denne aften vil vi åbne ind til LUFT elementets elektriske, intellektuelle, iderige og logiske verden. Gennem de 3 lufttegn: Tvilling . Vægt . Vandbærer, og deres personlige planeter.

Sammen vil vi udforske deres umodne/ubevidste samt modne/bevidste måder at udtrykke sig på, og gennem dem møde os selv, hinanden og måden hvorpå vi tænker, kommunikerer, modtager viden og inspireres.
Torsdag d. 21. august kl 17.30

3. MODUL | ILD ELEMENTET

På denne aften vil vi gå ind i ILD elementets verden. Igennem ilden møder vi JEG. Det handler om identitet, passion, drive og det at være HELT sig selv. Her vil vi møde de 3 arketyper der hersker i ilden: Vædder . Løve . Skytte -  samt deres personlige planeter.

Vi vil møde dem gennem deres umodne/ubevidste samt modne/bevidste måder at udtrykke sig på, og derved få en dybere forståelse for vores måde at stå frem i vores eget liv, sætte os selv i spil og dele ud af alt det vi er.  
Torsdag d. 2. oktober kl. 17.30

2. MODUL | VAND ELEMENTET

På denne aften vil vi dykke ned i  VAND elementets intuitive, følsomme, empatiske, fantasifulde, psykologiske og spirituelle verden. Vi vil møde de 3 arketyper der hersker i vand elementet og deres personlige planeter: Krebs . Skorpion. Fisk

Vi vil møde dem gennem deres umodne/ubevidste samt modne/bevidste måder at udtrykke sig på, og derved få en dybere forståelse for vores måde at være i relationer på. 
Torsdag d. 11. september kl 17.30

4. MODUL | JORD ELEMENTET

På denne aften vil vi sammen gå gennem JORD elementets verden. Her handler det om det praktiske, realistiske og fysiske liv. Det er her hvor de 5 fysiske sanser, erfaring, struktur, orden og naturen udfolder sig. Vi vil i  mødet med de 3 arketyper der hersker i jorden: Tyr . Jomfru . Stenbuk -  samt deres personlige planeter erfare det guddommelige i den fysiske og konkrete verden.

Gennem deres umodne/ubevidste samt modne/bevidste måder at udtrykke sig på, får vi en dybere forståelse for vores måde at virke i det fysiske liv, vores forhold til jorden, naturen, cyklusser og realiteterne.  
Torsdag d. 23. oktober kl. 17.30

LEV DIN ASTROLOGI

Denne unikke studiegruppe/masterclass er udviklet gennem forståelsen og erfaringen af at astrologien er levende. At Astrologien ikke er adskilt fra livet, men at den ER livet.
Derfor vil indholdet i gruppesessionerne også være levende. Vi vil arbejde ud fra hvad der fylder i gruppen og dens deltagere. Vi vil bruge deltagernes egne horoskoper til at lære og forstår astrologiens sprog i praksis. Vi vil være hinandens eksempler, vidner, lærer og elever.

Gennem teori - delinger - meditation - øvelser og samtale vil vi sammen udfolde astrologien og dens alsidige virken. 

AT LEVE ASTROLOGISK

At leve astrologisk, hvad betyder det egentlig? Det er et spørgsmål, jeg selv er ved at finde svar på. For jeg lever min astrologi; jeg lever i tråd med mit horoskop, som afslører uendelige facetter af mit liv. En af de vigtigste indsigter, jeg har gjort mig, er, at jeg lærer gennem erfaring – næsten udelukkende. Bøger og andres erfaringer kan give mig en overfladisk viden, men for mig skal læringen gennemleves for at have mening.

 

Det har taget mig lang tid at acceptere min rejse. At indse, at jeg ikke behøver at følge en lige vej, men i stedet hengive mig til mine medfødte evner og udforske det, som kalder på mig.

Det er spændende at sætte ord på denne indre forståelse, som førhen var svær at forklare. Nu har jeg endelig et sprog for det, en forståelse, som giver mig tilladelse til at leve på den måde, jeg fungerer bedst. Mit behov for at lære gennem direkte erfaring har ofte ført til indre kampe. Jeg har forsøgt at kunne det samme som andre, stræbt efter en stor viden, men jeg har indset, at jeg først for alvor forstår noget, når jeg har mødt det i mit liv. Dette er min kære Saturns indflydelse, som hersker over mit luft-element.

 

Saturn lærer mig, at erfaring, grænser og øvelse er vejen mod ekspertise, og jeg bliver en ekspert i de områder, jeg har levet og oplevet. At leve astrologisk går ud over blot at forstå sit horoskop; det handler også om at erkende, hvordan verden fungerer. Det er dybt fascinerende at følge solens rejse gennem de 12 stjernetegn.

 

Hver måned bevæger solen sig ind i et nyt tegn, hvilket skaber unikke energier og muligheder for vækst. Jeg mærker skiftet mellem de astrologiske sæsoner, og det bliver mere og mere tydeligt for mig, selv når jeg er ubevidst om dem. I det kommende stykke tid ønsker jeg at dele mine oplevelser med de forskellige astrologiske sæsoner.

 

Jeg ønsker at udforske, hvordan disse energier påvirker os kollektivt og personligt, og hvordan vi kan arbejde i harmoni med dem. Som for eksempel hvordan jeg mærker denne forårskraft i mig, den energi der driver mig til at skabe forandringer og bringe mine visioner til live – ikke kun i teorien, men i praksis.​

 

Det er tid til at tage ansvar for min rejse. Ved at dykke ind i mine erfaringer og reflektere over dem kan jeg finde ny indsigt og forståelse. Jeg ser frem til at udforske disse astrologiske sæsoner sammen med dig og dele mine indsigter, fokusområder og læringer. Dette er kun begyndelsen på en fantastisk rejse mod dybere forståelse af mig selv og det univers, vi alle er en del af.

bottom of page